Er du på vej på forretningsrejse? Eller skal du måske bare på ferie og vil gerne have noget af det fine tøj med? Det kan sommetider være vanskeligt at skulle pakke ens tøj uden at det bliver helt krøllet. Særligt, hvis det er noget af det fine tøj som et jakkesæt. Der giver vi dig her en vejledning til, hvordan du pakker dit jakkesæt bedst, så du undgår grimme krøller og andre mærker.
Bukserne
De bukser, der hører til dit jakkesæt, er heldigvis nemme at pakke. Når du skal pakke dem, så holder du dem op, ligesom du ville gøre ved almindelige bukser. I stedet for at bukke dem over midten, som du normalt ville gøre på almindelige bukser, så er der en lidt anden metode til habitbukser. Her skal du nemlig tage fat ved bælteremmene, der er på forsiden af bukserne. Disse samler du i den ene hånd, mens du tager fat i modsatte ende af bukserne med den anden hånd, sådan at du kan bukke bukserne på den modsatte led end hvad du er vant til. Herefter kan du selv bestemme om du vil folde bukserne 2 eller 3 gange.
Blazeren
Nu kommer vi til det lidt mere vanskelige, nemlig blazeren. Fremgangsmetoden er som følgende: Start med at have blazeren liggende fladt på et bord med knapperne alle knapperne åbne. Derefter tager du det ene ærme og folde det ind over ryggen, sådan at du kan se spidsen af jakkens revers. Herefter gør du det samme med det andet ærme. Ærmerne skal gerne ligge fladt langs ryggen, når du har gjort det. Herefter skal du bukke blazeren på midten. Hvis du vender blazeren med forsiden frem, skulle du gerne kunne se blazeren ligge symmetrisk med blazeren revers. Det kan godt tage et par gange, at ramme den rigtigt, men dette er den bedste måde, at undgå grimme folder og krøller på dit jakkesæt.