Gokart er sjovt for alle

//

Gokart er en sjov disciplin, som ligger i krydsfeltet mellem ren leg og konkurrence. For selvom man bevæger sig i et køretøj, der kan ramme op imod 70 km/t, så føles det stadig som en sjov aktivitet, hvor der er plads til det legende element og ren og skær nydelse – midt i et racerløb.

For dem, som endnu har til gode at køre i en gokart, så er der tale om et kapløb, hvor alle er udstyret i den samme type bil.

Men det er faktisk ikke altid bare tilfældet, at man placeres i en bil og så ellers sætter i gang. Flere og flere steder er de hos løbsarrangørerne og udlejningsstederne begyndt at komme vægtlodder på gokarten. Årsagen til dette skal findes i, at der kan være stor forskel på en bils accelerationer, hvis personen bag rattet vejer 65kg kontra f.eks. 95 kg. På de mindre og meget bugtende gokartbaner er det en klar fordel at kunne komme hurtige op i fart efter at have været inde i et sving. Den fordel bliver derfor udlignet for at gøre det fair for alle.

Og netop ordet ’alle’ er faktisk ret sigende for gokart som aktivitet. For det er en meget inkluderende aktivitet at kaste sig ud i. De fleste udlejningssteder i landet har gokarts til helt unge mennesker, så de også kan køre med. Derfor er det en god aktivitet, når man skal afsted som gruppe – også selvom man er fordelt imellem køn og aldersgrupper.

Skal man køre inde eller ude?

Når man skal køre gokart, skal man finde en bane. Her kan man vælge at køre indendørs eller på baner i det fri. Begge dele har fordele og ulemper.

For de indendørs baner er det gældende, at de altid er dækket til, så vind og regn ikke går han og bliver et problem. Banerne har åbent hele året og der er altid tørvejr. Ulempen er dog, at det kan fremkalde køresyge for nogle personer, når de kører inde. Det skyldes, at man netop køre i et lukket miljø, så man ikke har en horisont at kigge mod, ligesom duften af gas, olie etc. vil være mere udtalt.

På en udendørs bane er der naturligvis intet loft eller vægge, som beskytter en mod vejret. Dermed kan der være risiko for, at man støder på vådt vejr. Da man kører i køredragter, er det dog sjældent et problem, medmindre det regner meget kraftigt. Hvad mange over ser, er, at lidt regn faktisk kan gøre racerløbet sjovere. En våd bane stiller nemlig nye krav til måden at køre på, og gør det væsentligt at køre mere påpasseligt, hvis der er våde zoner.

Nemt at køre gokart i Danmark

Skal du ud at finde et sted at køre gokart, er det ingen udfordring. Der er nemlig gokartsteder i de fleste større danske byer. Der er dog forskel på, om det er et indendørs sted eller en udendørs bane. Så har du en specifik præference, må du undersøge nærmere.

Fælles for gokartstederne er dog, at de alle tilbyder det udstyr, som skal bruges til at køre. Du får derfor dragt, handsker og hjelm (samt hjelmhue), inden du starter racerløbet.

Vær dog opmærksom på, at du stadig bør tilpasse dit tøj til dagen. En gokartbane er ikke opvarmet, så kører du efterår eller vinter, så tag et ekstra lag tøj med. Kører du derimod om sommeren, så kan kombinationen af varmt vejr, en kraftig køredragt og adrenalin godt give rigeligt med sved på panden. Så derfor for at have shorts og t-shirt på, så du ikke får det for varmt under løbet.  

Dyrevelfærd

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark