Jeg sparrede med AI eksperterne fra HverdagsAI.dk i sidste uge omkring brugen af kunstig intelligens i landbruget. Skideinteressant, må jeg sige! For hvem havde troet, at algoritmer og sensorer skulle blive vore firbenede venners nye beskyttere?
Moderne landbrug er i dag fanget mellem effektivitet og dyrevelfærd. Men behøver det virkelig være et enten-eller? Næppe. Her kommer AI ind i billedet som en gamechanger – undskyld for klicheen, men nogle gange passer den bare.
Overvågning der faktisk gavner
Vi har længe talt om overvågningssamfundet som noget skræmmende. Men i stalden? Der kan konstant monitorering redde dyreliv. Sensorer kan nu opfange subtile ændringer i dyrs adfærd, længe før et menneskeligt øje bemærker det.
Tænk på følgende: En so der begynder at udvise tegn på sygdom vil ændre bevægelsesmønster timevis eller endda dage før symptomerne bliver åbenlyse. AI-algoritmer kan fange disse mønstre og alarmere landmanden, så han kan gribe ind i tide.
Man kunne forestille sig en situation, hvor et overvågningssystem en kold novembermorgen sender en besked til landmandens telefon: “Ko #237 har reduceret sit foderindtag med 30% og bevæger sig mindre”. Ved at reagere hurtigt kunne landmanden opdage en begyndende lungebetændelse og behandle den, før koen virkelig bliver syg.
Forebyggelse fremfor behandling
I stedet for at behandle sygdomme, når skaden er sket, kan vi nu forebygge. Er det ikke dét, vi altid har drømt om? At handle før problemet opstår?
Der findes allerede systemer, der bruger mikrofoner til at analysere grisegrynt. Et unaturligt højt toneleje kan indikere stress eller smerte. Andre systemer overvåger vandforbruget – pludselig tørst kan være et tidligt symptom på mange lidelser.
Individualiseret omsorg i storskala
På trods af besætninger på hundredvis af dyr, tillader AI os at behandle hvert dyr som et individ igen. Noget der ellers gik tabt, da industrilandbruget tog over. Smukt, ikke?
| AI-teknologi | Anvendelse | Fordele for dyret |
|---|---|---|
| Biometriske sensorer | Måler temperatur, puls og bevægelse | Tidlig sygdomsdetektion |
| Lydanalyse | Registrerer unormale lyde | Opdager stress og smerte |
| Computer vision | Overvåger flokdynamik | Identificerer mobning og isolation |
Den etiske dimension
Apropos etik – for nogle år siden var jeg på besøg hos en svineproducent, der havde investeret millioner i et nyt automatiseret fodersystem. Imponerende teknologi, javel, men noget manglede. De havde tænkt på effektivitet, ikke på dyrene som følende væsener.
Handler det bare om profit?
Lad os være ærlige. Mange landmænd implementerer ikke disse systemer udelukkende af kærlighed til dyrene. Sunde dyr giver bedre afkast. Men betyder motivet noget, hvis resultatet er bedre dyrevelfærd?
Jeg mener faktisk, at det er en fordel, at økonomiske og etiske interesser flugter her. Af den grund vil udbredelsen ske hurtigere. Win-win.
Mennesket bag maskinen
Vi skal dog huske på, at AI ikke erstatter menneskelig omsorg – den forstærker den. Hvem programmerer systemerne? Hvem sætter parametrene for, hvad der er “normal” adfærd? Der er stadig brug for landmænd med hjertet på rette sted.
- Teknologien registrerer afvigelser – men mennesket må fortolke dem
- AI kan give objektivitet i vurderingen af dyrevelfærd, hvilket faktisk kan være en fordel, da vi mennesker nogle gange har tendens til at overse gradvis forværring fordi vi vænner os til tingenes tilstand
- Beslutningen om handling ligger fortsat hos mennesket, hvilket sikrer, at etiske overvejelser indgår i processen
Fremtidens digitale stald
Hvor ender vi? I mit hoved ser jeg fremtidens landbrug som et sted, hvor teknologi og biologi går hånd i hånd. Hvor hver ko har sin digitale tvilling, der simulerer dens idealiske livsforløb og sammenligner med virkeligheden.
Men lad os ikke blive for utopiske. Der er udfordringer. Ikke mindst omkostningerne. For kan den lille landmand være med? Eller skubber vi bare på en udvikling, hvor kun gigantlandbrugene overlever?
Hvilken vej vi går, er op til os. AI er bare et værktøj. Vi bestemmer, hvordan det bruges.