Plej dine lædertasker og hav glæde af dem i mange år!

//

 

Hvis du plejer dine læderprodukter, kan du have stor glæde af dem i mange år. Meget læder bliver også pænere med tiden da det får naturligt patina.

Men ligesom mange andre ting så holder de sig flottere og længere, hvis du plejer dem rigtigt.

Der findes mange forskellige former for læder, og derfor også mange forskellige måder at pleje det på. Jeg vil gennemgå nogle af dem, så du kan blive klogere på, hvordan du kan pleje dine læderprodukter. 

Hvis der er tale om vegetabilsk indfarvet læder, skal du kun bruge produkter til pleje, som er organiske. Det skyldes, at denne type læder er baseret på naturmateriale, og af den årsag kan det ikke tåle produkter, hvor der er et kemisk indhold. Du kan blandt andet finde sprays, som er gode til netop dette, de beskytter læder mod fedt, snavs og fugt. Du har også mulighed for at bruge en creme til dine produkter, denne hjælper blandt andet hvis læderet er blevet mat eller tørt. Derudover så både beskytter og genopliver det læderet, så det igen bliver blødt og smidigt. En sådan creme kan også fåes uden kemikalier, så den kan bruges på vegetabilsk læder. 

 

Jeg har en del produkter fra Bastian lædervarer og her er det blandt andet fint kalveskind, hvilket også skal plejes. Til denne kan bruges produkter med kemikalier, der findes blandt andet waterstop sprays, disse er gode til at beskyttet læderets overflade mod skidt og snavs, derudover plejer det læderet, frisker farven op og sørger for at læderet får lov til at ånde. Derudover kan du finde disse sprays med UV-beskyttelse. Hvis læderet er mat og tørt, kan du også her bruge en lædercreme. 

 

Hvis ud har ruskinds produkter, som du skal pleje, disse kaldes ofte også suede, skal du være opmærksom på, at ruskind ikke er 100% fast i farven, og derfor er det en rigtig god ide at imprægnere ruskinds produkter før brug. Dette ville forstærke ruskindet, og samtidig farven. Udover at det beskytter mod fugt og vand. Til ruskind kan du også få waterstop sprays, som er super gode, disse beskytter mod fedt, fugt, vand og snavs, derudover plejer det ruskindet og holder så godt som muligt på farven.