3 iPhones der får dine kattebilleder til at stå skarpt

//

Smartphones tillader os at gøre et væld af ting, fra at tjekke mail, til at følge med på de sociale medier, til at surfe på nettet, eller bare se sjove kattevideoer. Men for kæledyrsejere er det vigtigste muligvis evnen til at have et kamera lige ved hånden, når deres øjesten gør noget fjollet eller bedårende, eller bare ligner deres kæreste selv på en helt almindelig dag.

Men alle mobilkameraer er ikke skabt lige. Så hvis du vil indfange din hund eller kat i deres fulde skønhed, er det bestemt ikke ligegyldigt hvilken telefon du vælger.

Frygt ej. Vi har skrevet denne guide til hvilke brugte iPhones der kan anbefales for deres kamera. Hvorfor brugte? Fordi det heller ikke behøver at koste det hvide ud af øjnene. Man kan sagtens finde et fornuftigt – og til mange formål overlegent – kamera, uden at investere i det nyeste nye.

iPhone 8 Plus

iPhone 8 Plus har et par år på bagen, og så fylder den lidt meget i lommen. Til gengæld er den udstyret med en telelinse, der giver mulighed for optisk zoom. Det betyder at du kan zoome ind på hvad end din kat foretager sig i haven, uden at det resulterer i samme tab af kvalitet som med optisk zoom.

iPhone XS

Ligesom iPhone 8 Plus er iPhone XS udstyret med en telelinse. Men den har langt bedre kontraster og farvegengivelse, så den f.eks. fanger nuancerne i en blå himmel, der ellers fremstår som en overeksponeret og udvasket grå-hvid på tidligere iPhones. Gennem kunstig intelligens indstiller telefonen også selv automatisk på lys- og farveindstillinger, så dine billeder altid står skarpt uanset hvilken belysning du fotograferer i.

iPhone 11 Pro

Med iPhone 11 Pro får du tre forskellige linser der tillader både optisk zoom og ultra-wide billeder. Samtidig inkluderer den nattilstand, der gør at den kan tage skarpe billeder i mørke og lavt lys, noget der tidligere ofte resulterede i grynede billeder. Med billedstabilisering og nogle af de bedste kontraster og farvegengivelser på markedet er iPhone 11 Pro klart telefonen for dig hvis du vil tage de flotteste billeder af dit kæledyr, både på lang afstand og helt tæt på.