Dyrevelfærdsmærket er et mærkat, der findes på fødevareprodukter som kød, pålæg og mejeri – produkter, der vedrør gris, kylling eller køer. Mærket er kontrolleret af staten og fungerer som garanti for, at dyrene har haft bedre velfærd end ellers. Du kan bedømme velfærden på tre forskellige niveauer, som ganske nemt aflæses alt efter antallet af grønne hjerter.
Læs med her for at lære om, hvorfor du skal vælge dyrevelfærdsmærket, når du handler ind. Det gør en forskel, uanset om du er privatperson eller køber ind til dit firmas frokostlokale.
Derfor skal du lære om dyrevelfærdsmærket
Uanset hvem du er, er det en god idé at lære om dyrevelfærdsmærket og være opmærksom på det. Vi har et fælles ansvar for dyrene, og jo flere mennesker, der støtter op om området, desto bedre bliver vilkårene.
God dyrevelfærd giver glade dyr, og derfor bør du holde øje med dyrevelfærdsmærket, når du er ude og handle. Også selvom du køber ind på vegne af et bogholderi, en mekaniker, din skoles pauserum, eller din private virksomhed!
For erhverv køber typisk ind i større mængder end private, i hvert fald hvis der skal være til medarbejderne, og derfor giver det et større ryk i produkter med dyrevelfærdsmærket, når du vælger dem. Det sender et signal og forsikrer dine medarbejdere og eventuelle klienter om, at du bekymrer dig om dyrs velfærd.
God dyrevelfærd giver dyrene et bedre liv, hvilket resulterer i bedre produkter. Glade køer giver mere mælk, og sunde høns lægger bedre æg.
Det er i alles interesse at sørge for, at de dyr, vi holder rundtom i det danske landbrug, behandles så godt som overhovedet muligt. Det kan du med meget lidt anstrengelse gøre, når du vælger produkter med dyrevelfærdsmærket i stedet for dem uden. Det er et lille valg, som gør en stor forskel.