Få bugt med bananfluerne

//

Bananfluer kan være vildt irriterende, men du kan trøste dig med, at det er helt normalt at opleve. De kan komme fra den ene dag til den anden, og det skyldes typisk, at æggene klækker pludseligt – og der kan være mange æg. Det kan også gå hurtigt med at de formerer sig, når først de først er klækket. Men der er heldigvis gode råd at hente, for bananfluer i hjemmet er bestemt noget, du kan komme af med igen.

Fjerne gamle madrester og frugt

Mad og frugt er to ting, der er himlen for bananfluer. Her kan de lægge alle deres æg, indtil de klækker. Hvis du derfor har gamle madrester, som sådan set ikke behøver at have mug på eller være rådne, eller især også hvis du har frugt som fx bananer liggende fast ude, så er der stor risiko for, at der bor bananfluer, eller i hvert fald ligger æg, i disse ting. Smid derfor det ud, der er ved at blive for gammelt, eller som du ved, at du ikke får spist.

Gør rent og fjern tomme dåser og flasker samt skraldeposer

Og så er det naturligvis også vigtigt at gøre jævnligt rent. Det betyder, at du altid skal rydde op og gøre rent efter du har været i køkkenet. Og så er det vigtigt med en hovedrengøring en gang om ugen. Du skal også sørge for at fjerne skraldeposer, der er ved at være godt fyldte med affald, da dette ligeledes er en åben invitation for bananfluer til at slå sig ned og lægge en masse æg. Husk også at rense brugte flasker og dåser – uanset om det er fra drikkevarer eller madvarer – da selv de mindste rester kan lokke bananfluerne til. Og de skal heller ikke bruge ret meget for at kunne slå sig ned og lægge æg.

Dyrevelfærd

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark