Rav har været kendt i århundreder, så det er ikke overraskende, at de gamle grækere var blandt de første beundrere af rav. De mente, at rav havde helbredende kræfter, og brugte det i ritualer. Romerne var også fascineret af denne guldfarvede ædelsten, som de kaldte “electrum”. Den blev nævnt i Plinius den Ældre’s Naturalis Historia (77 e.Kr.).
Historien bag rav
Kineserne værdsatte rav endnu højere end deres europæiske kolleger og brugte det i stor udstrækning i deres traditionelle medicin. Faktisk stammer ordet “jade” fra det mandarinske ord “yu”, der betyder jadeit eller jadesten – en type hård nephritsten, der findes nær Kunming omkring 160 km nord for Hong Kong .
I Europa var brugen af rav forbeholdt de kongelige. Romerne anså det for at være et sjældent og kostbart materiale, som kun kunne ejes af den rige elite eller regeringsembedsmænd, der havde fået en særlig dispensation fra kejser Nero til at bære guldsmykker. Faktisk er der mange beretninger om romerske soldater, der blev henrettet, efter at de var blevet taget i at stjæle rav fra de baltiske templers helligdomme.
Ifølge legenden dannes rav, når solens stråler skinner på nedfaldne fyrretræer, der er dækket af vand. Den harpiks, som træet udskiller, blandes med nedbrudt plantemateriale og hærder derefter til rent rav med tiden – som kan variere fra et par tusinde år til millioner af år, afhængigt af hvor meget organisk materiale der var i træet .
Hvordan finder man rav med en ravlygte?
Rav er en fossiliseret harpiks, så det kan findes mange steder i verden. Det bedste sted at lede, efter denne guldfarvede ædelsten er på strande, for i løbet af foråret og sommeren kan højvande eller storme have skyllet ravstykker op fra de nærliggende klipper – især hvis de indeholder fyrretræer.
Ravlygten får rav til at lyse op i sandet. Ravet bliver pludselig gul og lyser op, så det nærmest er umuligt, at undgå at bemærke. Med en god og kraftig ravlygte bliver det som en leg at finde rav.