Forskere har forskellige svar på dette spørgsmål. Økonomer antager bare, at varer og tjenester giver velvære, og folk ønsker at maksimere deres velvære. Psykologer rodfæster det i universelle dimensioner af den menneskelige natur, som nogle af dem binder tilbage til evolutionær dynamik. Jeg tror ikke, at nogen af dem er særlig overbevisende.
Den vigtigste drivkraft for det moderne forbrugersamfund har været væksten af ulighed, eksistensen af ulige sociale strukturer og den rolle, som forbrug kom til at spille i at etablere folks position i det ulige hierarki. For mange mennesker handler det om at forbruge til deres sociale position, og forsøge at følge med deres sociale position.
Det opleves ikke nødvendigvis af mennesker på den måde – det opleves mere som identitet eller naturligt ønske. Men jeg tror, at vores sociale og kulturelle kontekst naturaliserer det ønske for os.
Hvis du tænker på de særlige ting, folk ønsker, har det mest at gøre med at være den slags person, de tror, de er, fordi der er en forbrugsstil forbundet med det. Rollen for det, der kaldes referencegrupper – de mennesker, vi sammenligner os med, de mennesker, vi identificerer os med – er virkelig nøglen i det. Det er f.eks. grunden til, at jeg har fundet ud af, at folk, der har referencegrupper, der er rigere end de er, har en tendens til at spare mindre og bruge mere, og folk, der holder mere beskedne referencegrupper, selvom de vinder i indkomst og formue, har en tendens til at spare mere.
Læs mere på vendiano.dk