Find den bedste hundepension når du skal rejse

//

Det er skønt at rejse, men skal du have din hund med på turen, sætter det sine naturlige begrænsninger. Sådan behøver det dog ikke at være, for rundt i landet findes en lang række hyggelige og indbydende hundepensioner. Skal du på ferie uden hund, så kan du med fordel kontakte en lokal hundepension, så din hund kan være i trygge rammer mens du er bortrejst.

Det er bestemt ikke let at sende sin elskede hund i pension. Når du anskaffer en hund, har du ansvaret for at den har det godt, og derfor kan det være med et tunget hjerte, du siger farvel til det kære kræ.

Heldigvis forholder det sig som regel sådan, et de mennesker som driver en hundepension, elsker hunde lige så meget som dig. Du kan derfor forvente, at der bliver passet rigtig godt på din hund, så den ikke lider overlast. Måske bliver hunden endda lidt ekstra forkælet her. Du kan finde en oversigt over hundepensioner i nærheden af dig lige her.

Gode råd når hunden skal i pension

Det kan altid anbefales at besøge hundepensionen, inden du beslutter dig for hvilken pension, du ønsker at benytte. Selvfølgelig er det belejligt at vælge en hundepension, der ligger tæt på hvor du bor, men du bør ikke gå på kompromis med dine følelser. Føles hundepensionen ikke god, skal du vælge en anden. Og så må du acceptere, at den ligger 5 km længere væk.

Sørg for at hunden får sine ting – skåle, legesager, kødben osv. – med på hundepensionen. Jo flere genkendelige ting, med en genkendelig lugt, desto bedre. Det er ikke alle hunde, der reagerer lige godt på forandringer, så derfor er det vigtigt at skabe en så stor grad af ’normalitet’ som muligt. Du kan også overveje at efterlade en trøje, som har din lugt. Det er et klassisk trick i forhold til hundehvalpe, men det kan også fungere overfor vokse hunde.

Husk det gode humør

Det kan godt være at du bliver ked af det, når du skal efterlade hunden på pensionen, og det kan være svært at skjule. Specielt overfor en hund, der kender dig godt. Uro kan dog hurtigt smitte af på hunden, og det er ikke ønskværdigt. Når du har sagt farvel til din hund, så skal du nyde din ferie. Brug ikke energi på at tænke på hundens ve og vel – hunden skal nok klare sig, og den glæder sig selvfølgelig til at se dig igen.