Tvangstanker, tvangshandlinger og ritualer er noget de fleste mennesker prøver gennem deres liv. Mange tjekker lige en ekstra gang eller to om de havde husket at tage stikket til strygejernet ud, eller om de havde husket at slukke for glattejernet. Men for nogle tager denne type adfærd overhånd og kommer ud af kontrol og udvikler sig til at være en lidelse. OCD er en angstlidelse, hvor tvangstanker og handlinger fylder så meget, at det bliver en hæmsko i hverdagen.
Hvordan foregår behandlingen?
Hvis ikke man kommer i behandling for OCD, kan det udvikle sig til en kronisk lidelse. Ved OCD behandling kan symptomerne blive mindsket. Den primære behandlingsform er gennem kognitiv adfærdsterapi, og hvis ikke dette er tilstrækkeligt, så kan behandlingen kombineres med medicin. Behandlingen er typisk, hvor man forsigtigt og i ens eget tempo bliver udsat for de situationer, der kan udløse tvangssymptomerne, men hvor øvelsen er at man ikke må udføre tvangshandlingerne. Dette er en god måde at behandle og træne det at kunne stå imod tvangstankerne, og dermed kan man overvinde kontrollen over angsten.
Gode råd mod OCD
Hvis du lider af OCD i en så lille grad, at du selv kan gøre noget ved at mindske dine problemer, så kan du følge nogle af disse råd. Du bør træne dig selv i at forsøge at stå imod dine tvangstanker, hvilket betyder at du skal forsøge at lade vær med at handle på dem. Derudover skal du give dine følelser lov til at være der, også selvom det kan føles meget ubehageligt. Dine følelser er ikke farlige, og de går over efter lidt tid. Hvis du får en tvangstanke, som gør dig bange, så skal du forsøge at minde dig selv om, at det er angsten som forsøger at styre dig. Det er dine følelser og tanker, der løber afsted med dig. Du har sikkert prøvet at undgå alle de situationer, som har påvirket dig negativt. Det skal du forsøge at udfordre, da du vil komme til at udvikle dig i en positiv retning.